DTU Management - Division for Innovation - Om Division for Innovation
Teknologiens samfundsmæssige kontekst.
Teknologisk innovation udfordrer virksomheder og institutioner og åbner samtidig for en række nye muligheder. Gennem vores forskning i innovation bidrager vi med løsninger og perspektiver, når teknologi bringes i samspil med mennesker.
I Division for Innovation behandler vi teknologiske innovationer i deres sociale og samfundsmæssige kontekst. Teknologi kan aldrig betragtes isoleret. Teknologi er altid en del af større tekniske og samfundsmæssige systemer. Vi forsker i samspillet mellem teknologi, systemer og mennesker.
Vi arbejder med strategisk ledelse fra projekt til virksomhedsniveau, design thinking, samt nye teknologiers udbredelse, implementering og accept. Vi har et særligt fokus på det menneskelige perspektiv på digitalisering, herunder samfundsansvar, bæredygtighed og etik.
Vi uddanner fremtidens ingeniører til at forstå og håndtere teknologi i den sociale og samfundsmæssige kontekst, den skal anvendes i og styrker deres kompetencer i at lede den teknologiske udvikling til samfundets bedste.
Vores forskning har et højt internationalt ambitionsniveau og er baseret på samarbejde med internationalt førende universiteter og partnere fra industri og offentlige institutioner, især inden for sektorer som sundhed, velfærd, produktion og byggeri.
Hvis du er interesseret i et partnerskab eller muligheder for at samarbejde med os, så kig her.
Divisionen for Innovation er inddelt i tre sektioner: